søndag august 14th, 2011 20:51 BLW – så er starten gået

Sejer nu et halvt år. Det betyder, at han nu får lov til at hapse lidt af vores mad. Billederne taler vist for sig selv. Hvis du vil læse lidt mere om, hvordan vi gør hjemme hos os – uden skemad – så læs her.

I: Mad, ModerskabKommentarer slået fra

mandag juli 25th, 2011 12:03 Vi dropper grød og mos!

Det er Arn på billedet, da han var lige omkring 7 måneder. Sådan så han ud efter at have “drukket” smoothie. Om tre uger er Sejer et halvt år, og så får han lov at spise med. Vi vælger også denne gang at springe grød og mos over, i stedet får han lov at hapse af den mad, vi får.
Vi gjorde det samme med Arn. Og der er andre, der gør det samme. Det hedder også Baby-led weaning og har fungeret helt fantastisk for os. Men det forpligter også. Ideen er, at de ligesom de også selv styrer hvor meget mælk de drikker fra brystet, så styrer de selv overgangen til fast føde.  Og sådan er det stadig med Arn (bortset fra at jeg ikke ammer mere). Vi sætter rammerne, og så får han lov til at spise hvad, og hvor meget han har lyst til. Vi kommenterer ALDRIG på, hvor meget han spiser eller om noget er sundt eller usundt (som udgangspunkt har vi ikke noget i huset, som vi ikke vil have, han spiser sig mæt i).
Til gengæld har vi en dreng, der spiser virkelig mange forskellige ting, elsker mad og selv kommer og beder om at få grøntsager. Og jo – så sviner det ad helvede til i begyndelsen, for de kan jo kun bruge deres små næver :) .  Og vi laver kun en slags mad – og det er til alle.
Og så kan jeg godt lide tanken om, at vi giver ham lov til selv at mærke efter, hvad der er godt for hans krop – og hvornår han er mæt – for jeg kan jo sådan set ikke vide, hvornår han er mæt.

Og så er der måske nogen, der tænker – men kan deres maver tåle det? Ja – i følge phd-uddannet sundhedsplejerskeGill Rapley, der har skrevet denne bog. Hun arbejder også for UNICEF. I hvert fald når de er omkring et halvt år og selv giver udtryk for at være klar. Dvs. de SELV skal samle maden op og putte den i munden. Ikke noget med at “hjælpe”.

I: Mad, Moderskab, Sundhed5 kommentarer

Om^ Konen^ Og^ Bloggen^

Den her blog handler især om mit eget liv og de tanker og erfaringer, jeg gør min undervejs på min rejse. I mit liv fylder mad, sundhed, personlig udvikling, min lille familie rigtig meget og så alt det som vi ikke kan holde op og røre ved: kærlighed og spiritualitet.

Jeg skriver, fordi jeg overhovedet ikke kan lade være. Jeg har sat ord sammen til historier om mit liv og andres – eller bare noget jeg forestillede mig, lige siden jeg fik mit første rød og hvid-stribede stilhæfte i folkeskolen.

Jeg er gift med Peter, der tager smukke og nærværende billeder. Sammen har vi Arn fra sommeren 2009 og Sejer fra februar 2011 (ja – det var tæt :)).

Og så er jeg i øvrigt forfatter, speltmor, økofascist og stormisbruger af homøopati og åbnede i 2011 Skandinaviens første slyngeskole, hvor jeg hjælper nybagte mødre med at få en hverdag med frie hænder og overskud med slynger.