torsdag maj 31st, 2012 08:25 Naturens Kræfter På Tube

Jeg elsker, at der er så meget, man selv kan gøre. Og nogle mennesker er passioneret omkring at putte naturens kræfter i en tube – nemt for os andre, der måske ikke lige har mulighed for at dyrke lægeplanter og lave udtræk af dem (selvom jeg faktisk overvejer det i min kommende køkkenhave).

A. Vogel har givet mig mulighed for at teste nogle af deres cremer. Jeg har et crush på A. Vogel – ligesom jeg også har på Urtekram. Jeg er vild med virksomheder, som står ved dem selv – og har høje idealer, om hvad der skal indgå i deres produkter, og hvordan de skal og må påvirke selveste moder jord (ja – nu bliver det langhåret. Undskyld).

En af de cremer jeg gennem de sidste uger har testet er Bioforce Creme.

En lille tube, der skulle være god til smårifter og lignende. Og det har vi brugt den til. Om det så er gået hurtigere med helingen er jo svært at sige. Men den lindrede gevaldigt, da jeg brugte den som “av – jeg er blevet vokset over hele kroppen (næsten)”-lindring. Det fungerede fantastisk.

I: Produkttests2 kommentarer

Om^ Konen^ Og^ Bloggen^

Den her blog handler især om mit eget liv og de tanker og erfaringer, jeg gør min undervejs på min rejse. I mit liv fylder mad, sundhed, personlig udvikling, min lille familie rigtig meget og så alt det som vi ikke kan holde op og røre ved: kærlighed og spiritualitet.

Jeg skriver, fordi jeg overhovedet ikke kan lade være. Jeg har sat ord sammen til historier om mit liv og andres – eller bare noget jeg forestillede mig, lige siden jeg fik mit første rød og hvid-stribede stilhæfte i folkeskolen.

Jeg er gift med Peter, der tager smukke og nærværende billeder. Sammen har vi Arn fra sommeren 2009 og Sejer fra februar 2011 (ja – det var tæt :)).

Og så er jeg i øvrigt forfatter, speltmor, økofascist og stormisbruger af homøopati og åbnede i 2011 Skandinaviens første slyngeskole, hvor jeg hjælper nybagte mødre med at få en hverdag med frie hænder og overskud med slynger.