Bare lige en update fra landet, hvor Arn på 2,5 år nu er blefri i alle sine vågne timer. De første dage i institutionen gik helt uden uheld og gik faktisk helt selv på toilet. Og hjemme var der heller ikke noget. Du kan læse om det her. Men de seneste dage er der småt begyndt at komme lidt uheld igen. Vi er begyndt at blive uopmærksomme, fordi den første uge gik så fantastisk. Han lærte lynhurtigt at handle på følelsen af at skulle tisse – så det hele nåede i potten og ikke på gulvet. Men han er jo bare lige blevet blefri, så vi skal være opmærksomme på at hjælpe ham lidt mere. Men jeg er sgu stolt af ham. Jeg ville rigtig gerne have vist et billede af ham, hvor han sidder på sin potte (med bukser på) og drikker te. Men det bliver en anden dag.

God søndag.

Så nåede vi til dag 2 i projekt blefri Arn. Dag to bød på endnu mere nedstiring og “high fives”. Og Arn fik igen tøj på. Første dag gik over alt forventning. Og dag 2 bød på rigtig mange våde bukser. Så vi var lidt forvirrede. Men vi blev ved med at kigge, opmuntre og forsøge at lure hans små tegn på “tissedansen”.

Som jeg også skrev i går om dag 1, så spørger vi aldrig, om han vil potte eller skal tisse. Vi siger: Så nu er det tid til at gå på potten. Hvis han så siger “Nej – det vil jeg ikke”, respekterer vi det selvfølgelig og siger noget i retning af: Det er i orden; Jeg vil gerne have, at du siger til, når du kan mærke næste gang, du skal tisse.
Og hver eneste pottebesøg bliver efterfulgt at heppen og “high fives” – uanset om der er gevinst eller ej.

Efter dag 2 var vi let bange for, at det her skulle tage rigtig, rigtig lang tid.

Dag 3 – den sidste dag i “programmet” gik heldigvis bedre. Flere gange sagde Arn selv: Jeg tisser – jeg laver lort. Og vi kunne nå at få ham hen på potten. Vi var på ham hele dagen. De næste dage gik det rigtig hurtigt. I dag er faktisk dag 7 for Arn uden ble. Og han begyndte i børnehave i dag. Vi havde 6 par skiftebukser med. Og ingen af dem blev brugt. De sidste par dage, er han begyndt helt selv at gå på potten og har overhovedet ingen som helst “uheld” haft.

Jeg er fuld af beundring over, hvor hurtigt de små mennesker lærer. Arn er så sindsygt stolt af, at han selv kan. Jeg er bare glad for, at jeg faldt over Jamie og hendes e-bog. Du kan læse lidt mere om det her. Og du kan købe e-bogen her. Der er vidst problemer med at modtage internationale betalinger – så du skal måske sende hende en mail – så du kan betale via paypal.. Når du køber bogen, får du samtidig adgang til hendes forum, hvor hun inden for et døgn svarer på dine spørgsmål. For os var det rigtig god støtte. Vi havde helt sikkert givet op på dag 2 – hvis ikke hun sagde, at det faktisk gik rigtig godt, selvom vi den dag brugte seks par bukser. De første tre dage var hårde, fordi vi hele tiden så på ham. Bogstavelig talt.

Ps. Et af det bedste råd fra hendes bog er faktisk, at det ikke hedder “vi prøver” (så lyder det lidt som om, at man så bare går tilbage til bleerne, hvis det bliver lidt svært). Når man går i gang, så er det “it”. Der ingen vej tilbage til bleen.

Så er vi i fuld gang. Jeg vil faktisk sige, at vi her på sjettedagen er tæt på mål. Du kan læse lige her, om tankerne bag at gå i gang selvom Arn “kun” er 2,5 år. Som jeg også skrev der, har jeg haft en fornemmelse af længe, at han egentlig var klar. Og vi har nogle gange prøvet at lade ham gå rundt med numsen bar – og så tissede han på gulvet. Vi anede bare ikke rigtigt, hvordan vi skulle gribe det an. Og fra omverdenen har vi ofte fået reaktionen “ej – han er da alt for lille”. Selvom vi kun skal en generation tilbage, før børnene var blefri, når de var fyldt 2 år. Men så faldt jeg over amerikanske Jamie, der har specialiseret sig i pottetræning. Udtrykket skurer lidt i mine ører – men egentlig er det jo sådan set bare noget, vi lærer vores børn. At gå fra at tisse og lave l… i bleen til at gøre det på toilettet eller potten. Jamie har lavet et tre-dages-program, hvor man basalt set skal nedstirre sit barn. So we did.

I dag fortæller jeg om dag 1.

Dag 1: Arn var nøgen (eller næsten). Dagen før havde vi forberedt ham på, at vi “i morgen” ville smide bleerne ud. Jamie foreslår derudover, at man fodrer med dem så meget væske som overhovedet muligt, så vi man får øvet “tisseriet” rigtig mange gange. Og menuen skulle bestå af søde og salte sager. Salt fordi det øger tørsten, og “sødt” fordi det kan børn godt lide. Pointen er, at hvis man kan lave en fest ud af det – så er det det, som de husker – og måske ikke at det faktisk er en ret stor dag, hvor de skal lære noget helt nyt. Jeg havde lidt modstand på den del – men gjorde det alligevel. På min måde.

Her er Arn så på førstedagen. Fester med kyllingepøsler fra Hanegal, rismælk og rodfrugtchips. Nej – jeg kunne ikke overskue at give ham “rigtigt” slik. Men han fik da speltkiks med chokolade også. Og han syntes, det var fantastisk. Men derudover synes han, det var fantastisk. Vi kikkede intenst på ham, så når han gik i gang med at tisse, så kunne vi sige “prøv at stoppe – så skal du på potten”. Og vi lærte samtidig at lure, hvordan han ser ud lige før han skal på potten. Og det lykkedes. Flere gange sagde han også “Jeg tisser” – og vi nåede hen på potten uden tis på gulvet.  Og hver eneste pottebesøg bliver efterfulgt af seriøs “heppen” og “high five” og “Næsten gang vil jeg gerne have, at du siger til, når du kan mærke, at du skal tisse”. Og ALDRIG noget med at spørge, om han skal det ene eller det andet.

Ideen er, at de i løbet af de tre dage går fra: “Jeg har tissset” til “jeg tisser” til “jeg skal tisse”.

Efter dag 1 er vi sgu egentlig ret optimistiske. Jeg er lettet over, at jeg har et “program” at følge. Det føles trygt. Og Arn glad. Endnu engang oplever vi, hvor meget vores unger vokser, når de får lov at bruge de evner, de rent faktisk har.

Men jeg kan afsløre, at dag 2 efterlader os noget forvirrede. Men mere om det i morgen.

Da Arn var omkring 18 måneder købte vi en potte. Han begyndte nemlig “at sige til”, før han skulle tisse eller lave stort (må jeg skrive lort på min blog, mon?!). Men ingen af os anede rigtigt, hvad vi skulle gøre – andet end at opfordre ham til at sidde på potten. Og han lavede da både stort og småt. Men vores omverden synes det var lidt tidligt. Og vi vidste ikke rigtig, hvad vi skulle gøre. Og jeg kunne heller ikke rigtig finde hjælp i mit netværk. Så vi kom aldrig rigtig i gang. Nu er Arn 2,5 år og nægter at sidde på potten. Men det interessante er faktisk at for en generation siden var børn mere end et år yngre i gennemsnit, når de smed bleen. Et helt år? I Tyskland er det normen, at børn på omkring 1,5 år er renlige. Men herhjemme går vi og venter på, at de viser, at de er klar. Men spørgsmålet er, om det tegn nogensinde kommer? Arn virkede helt klar mere klar for et år siden, end han gør nu. Eller han virkede i hvert fald mere villig. Der er nogen, der mener, at vi blandt andet kan takke engangsbleerne for, at børn er så gamle, når de bliver renlige – fordi de kan ikke mærke, at de er våde. Så de oplever ikke en sammenhæng mellem tissetrang – og de så rent faktisk tisser. Og det er faktisk også ofte firmaerne bag engangsbleerne, der deler råd om “pottetræning”. Og så tænker jeg bare … Altså de vil jo rigtig gerne sælge flere bleer. Så på en eller anden måde, så føler jeg ikke, de er den mest troværdige kilde.

Men lidt research afslører, at det er mere kulturelt betinget end noget som helst andet. Halvdelen af verden børn har aldrig brugt ble, fordi deres forældre har lagt mærke til de små tegn på, at nu skulle de tisse – eller nu skulle de lave stort. Og så holder dem over et toilet, jorden, en vask, en spand – eller hvad der nu er normen det sted, de bor. Det giver egentlig god mening, at når man kommunikerer med sit barn om, hvornår de er sultne, tørstige og trætte – så kan man da også lure, hvornår de skal på toilet.

Men det jeg vil sige med det er også bare, at jeg nu har fundet en amerikansk kvinde, der virkelig ved noget om det her med, hvordan man hjælper sine børn med at blive blefri. Hun siger faktisk, at det er nemmest, når de er mellem 20 og 30 måneder. Så jeg har købt hendes bog – og når jeg læst den, vil jeg gå i gang med at hjælpe Arn af med at smide bleen. Og jeg vil blogge om det – så stay tuned. Alle indlæggene kommer til at bo i kategorien “pottetræning”.