En af de ting, jeg arbejder rigtig meget med lige nu, er at finde ind til kernen af mit livsformål: Hvad er det som jeg kan bidrage med i denne verden – og hvad vil jeg elske at bidrage med og til hvem. Hvordan ser mit liv ud, når alt er ideelt. Og her mener jeg ALT: helbred, status, job, bolig, relationer mv. Der er tendens til, at vi spiller småt og i øvrigt skammer os lidt over at ønske os materielle ting. I hvert fald os som egentlig har erkendt at det der gør os lykkelige er kærlighed og ikke 5 millioner på bankbogen.

Men helt ærligt – så har jeg lyst til at have 5 millioner på bankbogen. Eller i hvert fald have den frihed og den livsstil, som jeg forestiller mig 5 millioner på bankbogen ser ud. Og hjælpe mennesker med at eje og elske deres liv og tage ansvar, så de også kan skabe det liv, de drømmer om.

Da jeg gik i folkeskole gik det hurtigt op for mig, at jeg kunne noget, som ikke føltes som en evne – fordi det bare var nemt for mig. Men jeg var usædvanlig dygtig til at tillære mig viden og analysere. Men det var nemt.

Og i mit voksenliv har jeg opdaget, at jeg det meste af mit liv har gjort noget andet – som også bare føles som “noget jeg gør”: Jeg hjælper mennesker med at give slip på deres begrænsede forestillinger om, hvad der er er muligt, finde ind til kernen og turde gå efter det, der bare føles rigtigt. Det har taget mig lang tid at “eje”, at det er det jeg kan og gør. Og ELSKER!

Når jeg med din historie, jeg har, oprigtigt kan sige, at jeg er taknemmelig for ALT, jeg har været igennem i mit liv – sker der noget i andre mennesker (har jeg opdaget).

I går holdt jeg for første gang foredrag for en gruppe kvinder, hvor jeg delte min livshistorie og de redskaber, som har skabt mit drømmeliv. Det var fantastisk. Jeg elsker det. Og det er i den retning jeg vil dreje mit arbejdsliv.

Jeg er gået i gang med at lave en guide til alle, der melder sig til mit kommende nyhedsbrev: “Skab det liv du drømmer om. 5 brugbare redskaber, der bringer dig tættere på din drøm”. Den er færdig i næste uge. Du kan melde dig til allerede nu – og så er du blandt de første, der får guiden. Du melder dig til HER.

Hvis du også vil komme tættere på, hvordan dit drømmeliv skal se ud, så tjek Janet Attwood ud og tage hendes “passion test”.

PS. Jeg har stadigvæk pladser tilbage til mine foredrag i Odense, Aalborg og Århus. Og det er latterligt billigt (1oo kroner). Det bliver det ikke fremover. Men havde lige brug for at “teste mig selv” – inden jeg også sætter en “rigtig pris”. Du kan tjekke indhold og datoer ud HER.

På lørdag bladrer jeg ind i et nyt kapitel i mit arbejdsliv. Jeg skal holde foredrag i Odense om noget af det, jeg brænder allermest for: At fortælle mødre, at der er ligeså mange sandheder, som der er mødre. Svaret er indeni – ikke i milliarder af bøger eller svigermor. Jeg glæder mig (og er træt, fordi jeg kastede op i nat).

Jeg skrev for noget tid siden, at jeg igen var et sted, hvor der skulle ske noget nyt. Jeg træder så småt ind i et felt, hvor jeg i den grad sætter mig selv i spil – på den gode måde. Men det er også skræmmende. For hvis jeg gør det, som jeg helst vil og andre synes, jeg er dårlig til det – så er jeg jo “fucked”. Og hvad sker det, hvis jeg er rigtig god til det?

Jeg kan huske, jeg havde det på samme måde med Slyngeskolen. Jeg skiftede hele tiden mellem “Yes” og “Jeg dropper ideen”, fordi jeg basalt set var bange for at fejle – og måske i virkeligheden også få succes.

Men jeg har faktisk været mentor det meste af mit liv. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg ikke har hjulpet mennesker med at finde svaret inde i dem selv.

Og nu vil jeg gøre det til en større del af mit arbejdsliv at hjælpe mødre med at finde ind til deres indre mor-stemme, så de kan høre, hvad det rigtige er for dem i stedet for at være fanget i dårlig samvittighed og nagende tvivl. Det er en befrielse at være det sted, hvor man bare “ved”, hvad der er det rigtige – uanset hvad andre mener.

Formen er ikke helt på plads endnu. Men jeg er i gang med at bygge et mentor-forløb. Og i næste uge begynder “Mor Lounge Back To Basics TELESUMMIT. 10 skønne damer har indvilliget i at fortælle om deres egen erfaring som mor og i øvrigt dele ud af deres ekspertviden om, hvordan du kan få en hverdag, der er grønnere og mere simpel og harmonisk. Og det er gratis.

Det betynder på onsdag (d. 7/11), hvor jeg vil lægge ud med at fortælle om, hvordan du med enkle øvelser kan tage beslutninger med din intuition og mave-fornemmelse. Du kan læse mere og melde dig til ved at KLIKKE HER.

Og så holder jeg en række gratis webinarer/interviews (online foredag med navnet “Mor Lounge Back To Basics Telesumit”.

I går valgte jeg at skrive ud til de 700 damer, der modtager nyhedsbrev fra Slyngeskolen og fortælle dem om min fuck up med lanceringen og min panik over penge. Du kan læse om det her og her.

Det føltes rigtig godt at gøre det. For som jeg skrev i går, så begynder jeg at finde ind til mig i min forretning. Og når jeg åbner mig og viser, hvem jeg er – så ved jeg også, at jeg bidrager med mere og gør en større forskel.

Så det var med ro i maven at jeg sendte min undskyld ud til 700 mødre og en opfordring til at “gøre det om” sammen med mig.

Der er rekordmange, der har meldt sig fra min liste (12) – men der er også rekordmange, der har sendt mig takkemails for min ærlighed, det jeg bidrager med og den forskel, jeg gør. For når alt kommer til alt, så handler markedsføring ikke om at ramme alle og sælge røven ud bukserne. Men det handler om at gøre en forskel og lave en bæredygtig forretning ud af det. Og jeg kan ikke gøre en forskel for alle. Og vil eller skal heller ikke.  Men der er en gruppe kvinder, som jeg kan gøre en forskel for.

Hvis du har lyst kan du herunder læse den mail, jeg sendte til de mange damer.

Kære Xxxx

Jeg skylder dig og faktisk også mig selv en kæmpe undskyldning. Jeg vil nu fortælle dig noget, jeg faktisk er flov over!

De sidste måneder har jeg knoklet r*ven ud af bukserne for at skabe Slyngeskolen Online. Jeg har arbejdet sammen med min videodame Sarah og grint og svedt foran kameraet.

Hun har fået hevet det bedste ud af mig, så mine undervisningsvideoer er blevet endnu skarpere.

Men så gik jeg i panik. Pengepanik.

I sidste uge skrev jeg ud til dig og alle de andre skønne mødre (og 2 fædre), der er på min liste for at fortælle om min nye baby.

Men selvom alt omkring mig og indeni i mig fortalte mig, jeg skulle vente, gjorde jeg det alligevel, for jeg skulle liiige hive nogle penge ind.

Det betød, at du fik et par halvfesne mail og min side på hjemmesiden var sgu også lidt fesen.

Og det er jeg ked af!

For jeg har bygget verdens første online slyngeskole. VERDENS FØRSTE! (Og i al beskedenhed, så bliver det virkelig godt). Jeg arbejder på det “med penge”. For det er nok det sidste område i mit liv, hvor jeg i den grad går i panik og ikke lytter til min intuition.

Så jeg har besluttet at gøre det om.

Jeg har lukket for salget og åbner igen på mandag, når Slyngeskolen Online er klar til at åbne.

Jeg håber, du har lyst til at “gøre det om” med mig.

Til gengæld kan jeg love, at jeg har fundet mig selv igen og har droppet “store lysende grønne knapper” med “køb mig – køb mig NU” og “Køb inden d. xx/xx, så får du 7.000 bonusser med”.

Jeg ved, at jeg har lavet et pissegodt produkt, der kommer til at gøre en stor forskel i en masse mødres og fædres liv. Men det er klart, at det er ikke for alle lige nu og her.

Jeg ved også, at du er en klog kvinde, der kan tage dine egne valg.

Og jeg hader helt ærligt selv at blive “skubbet” ud i noget, som jeg ikke er 100 procent sikker på er den rigtige investering.

Du hører fra mig igen på mandag, hvor Slyngeskolen Online åbner. Det bliver en fest!

Kærligste hilsner
Nadia

PS. Jeg holder gratis slyngewebinar (online foredrag) + live chat i næste uge. Hvis du vil høre mere om, hvordan du integrerer slynger i din hverdag, ammer i en slynge – og hvorfor vuggestilling aldrig er helt optimalt. Og du kan stille spørgsmål undervejs. Du melder dig til ved at klikke her

Det ville være vildt fedt, hvis du har lyst til at dele webinaret med andre gravide og nybagte forældre. Du kan f.eks. invitere andre med via Facebook. Du finder begivenheden ved at klikke her

Som du måske ved, er jeg iværksætter. Og jeg ELSKER det. Synes det er så fedt at kunne få lov at skabe en forretning med udgangspunkt i min passion og livsformål.

Og fordi jeg elsker at udvikle forretning, har jeg også fordybet mig i, hvad der “virker” og hvad der ikke “virker” indenfor markedsføring.

Som du måske læste i går (her), så fuckede jeg en vigtig lancering op, fordi jeg gik i (penge)panik. Og samme sted fra kom også min salgsside.

Det er nemlig sådan, at det er forbundet med smerte for os at adskille os selv fra vores penge. Så man skal (eller kan) hjælpe folk på vej til at tage en beslutning NU – f.eks. ved at udlove bonusser eller en rabat, hvis de køber inden en bestemt dato.

Men sagen er den, at jeg selv hader store grønne knapper og der her “køb NU”-taler eller får du ikke den her bonus eller den her rabat, hvor man nogle gange føler, at man bliver overtalt til noget, som man måske ikke helt var sikker på, at man ville have.

Det er selvfølgelig mit eget ansvar kun at købe det, jeg har brug for.

Men jeg er så naiv at jeg tror på, at hvis det jeg leverer, kommer fra et ærligt sted – og det jeg laver er godt, så køber folk det også. For de fortæller andre om det – og du kan sgu godt mærke, om jeg kommer et ærligt sted fra, eller om jeg fylder dig med varm luft.

Selvfølgelig skal jeg fortælle folk, hvad de får. Det handler ikke om, at jeg vil være en pæn pige.

Men jeg bliver sgu nødt til at tro på, at mine kunder er begavede mennesker. Det ved jeg, de er.  Og jeg ved, at det jeg laver, gør en forskel og er godt.

Så mine store “fuck up” fik mig på rette spor. En dame mindede mig om, at det der med at “pushe” faktisk ikke er cool.

Og da jeg mærkede efter, kunne jeg godt fornemme, at det ikke er mig – og det bare var noget, jeg har “lært” på et kursus.

Hvordan har du det med at blive “skubbet”, når du handler ind online?

Jeg er nået til et sted i mit liv, hvor jeg 9 ud 10 gange tager beslutninger med mit hjerte og min intuition. Jeg tøver ikke engang. Det er helt igennem vidunderligt, når jeg føler mig sikker. At jeg ikke er i tvivl om, at det rigtige valg er det valg, der FØLES rigtigt.

Men når det kommer til penge, har jeg stadigvæk en barriere. En stor en. Og den spænder ben for mig. Og jeg ved, at den bliver ved med det, indtil jeg har lært det jeg skal.

I sidste uge f*ckede jeg faktisk lanceringen af Slyngeskolen Online op, fordi jeg gik i pengepanik (der var lige lovligt lidt penge på kontoen), hvilket betød, at jeg skrev et halvfesent nyhedsbrev ud til mine 700 læsere (det betyder jo så, at der ikke er så mange, der gider klikke på mine links ).

Og jeg havde banket en salgs-side på min hjemmeside op, der heller ikke var lige i øjet (og hvad betyder – ja – at der ikke er så mange, der køber). Bare det at jeg lancerer, før man reelt kan få adgang – er faktisk lidt dumt.

I flere måneder har jeg forberedt noget kæmpe stort. Jeg har grinet og næsten grædt foran kameraet, mens min videodame, har gravet det allerbedste ud af mig.

Slyngeskolen Online er det første online-program med slyngeundervisning i hele verden. HELE VERDEN! Og så lancerer jeg det, selvom alt omkring mig og i mig, viste mig, at jeg skulle vente nogle dage! Resultat: Fesent!

Men jeg har lært noget vigtigt. At jeg virkelig skal tage fat på den penge-angst. Jeg skal elske den og fortælle mig selv, at alt er som det skal være.

Jeg er ikke sikker på, hvad det helt overordnet er, jeg skal lære endnu. Men jeg vil begynde med at bekæmpe angsten. For bekymringer fører ingen vegne. Overhovedet.

Og med hensyn til lancering – så kan jeg ikke bruge tid på at ærgre mig (det gør jeg alligevel lidt). Så jeg har besluttet mig for at gøre det om. Så næste uge står på genlancering. Denne gang velovervejet og gennemtænkt. Det fortjener Slyngeskolen Online faktisk også!

Har du også (lidt) pengeangst?

Vi ideudvikler. Drømmer og leger. Vi har åbnet for for alle ideerne – giver dem plads til at folde sig ud. Ingen ideer er dårlige. Vi kigger på dem og undersøger: Hvad handler de om – kunne det her føles rigtigt, hvis vi levede ideen ud? Hvad taler jeg nu om. Jamen jeg taler om, at vi i vores lille familie må konstatere at vi ikke er helt glade i vores rammer. Men spørgsmålet er, om nogle andre rammer kan gøre det – eller vi skal justere.

Vi er startet ved ALT ER MULIGT. Det er på mange måder skræmmende. Skræmmende fordi det også betyder, at vi stiller spørgsmålstegn ved det der er. Er vi lykkelige i vores parforhold, familie, job … osv osv osv. Men det er også meget spændende.

Altså på nogen områder. Jeg er alligevel ikke så perfektionistisk, at jeg skriver et indlæg her på bloggen og så lader det hænge i et par dagen, inden jeg offentliggører det. Jeg kan nemlig ikke se mine tastefejl eller kommabøffer før efter et par dage. Men jeg tænker meget over, jeg burde. Især nu når jeg også er journalist. Men der vinder spontaniteten alligevel.

Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt det. Men jeg er gået i gang med at udvikle min “gamle” forretning – altså den, hvor jeg har journalist-hatten på. Jeg har meldt mig til Buisness Bootcamp. Og jeg hader det. Og elsker det. Jeg er vild med forretningsudvikling. Jeg synes, det er sindsygt spændende at arbejde med min forretning. Ikke det faglige – men konceptet, målgruppen – og hvordan jeg helt konkret rammer min målgruppe. Men jeg hader, at jeg skal dele det med andre. Det er jo derfor, jeg har meldt mig. Men alligevel hader jeg, at alle kan byde ind – have en mening om det jeg laver, siger og kan. De kan tænke, at det jeg lige har skrevet eller tænkt er ufuldendt, ubegavet eller det der er værre (selv ubegavet nok er den “label”, jeg frygte mest). Lige nu arbejder jeg med mit koncept. Og jeg hader, at jeg ikke lige kan se, hvad det egentlig er, jeg skal lave – og hvem min målgruppe er. Det gik op for mig, at det er mit perfektionistgen. Det hende pigen indeni, der føler, at hun skal være noget helt ud over det sædvanlige for at få lov til at være. Hun må i hvert fald ikke stille dumme spørgsmål. Næh – hun skal være super kvik. Og kunne ALT.

Så jeg siger lige hej til hende. Det er noget tid siden, jeg er stødt på hende. Og så får hun en stor krammer. For jeg tror, hun er lidt bange. For det er en udfordring at vise sin ufuldkommenhed, når man føler, man skal være mere end perfekt.

Eller det er gået op for mig, at jeg er kommet tættere på det ultimative job. Jeg gør en forskel for andre, og jeg laver noget jeg brænder for.Det gik op for mig i går, da jeg havde to slynge-sessioner i det sydlige Danmark med to nye mødre. Det var hyggeligt, og de var glade. Og jeg var glad. Jeg var fyldt med energi, da jeg gik derfra, selvom det havde været en lang dag. Jeg får jævnligt mails fra kvinder, der takker for bloggen, nyhedsbrevet fra slyngeskolen eller nogle af de arrangementer, jeg holder. Det giver mening for mig, at jeg gør det, jeg gør. Men det er virkelig stort, når jeg kan se, at det gør en forskel for andre. Og i går var det som om, at jeg kunne se sammenhængen at virkelig mærke, hvor fed en vej, jeg er på lige nu.

Da jeg blev selvstændig for snart fem år siden, var det med intentionen om at skulle lave multimediefortællinger med billeder, lyd og tekst. Men jeg endte med at skrive artikler, lave pr og tekstarbejde. Faktisk blev det mit speciale – ikke at have noget speciale. Jeg lavede alle former for journalistisk og kommunikation. Det begyndte faktisk med en passion – om netop at fortælle vigtige historier med flere medier. Men jeg glemte passionen og flød med strømmen. Ind i mellem tittede passionen frem, når jeg for eksempel skrev artikler for magasiner om personlighed udvikling eller fik lov at interviewe at kravele bare lidt ind under huden på en spændende kvinde og fortælle hendes unikke historie til for eksempel Feminas læsere. Men jeg holdt op med at overveje, hvad jeg egentlig brændte for og lavede det, der kom ind. For jeg skulle tjene penge.

Ind til jeg opdagede “døren”. Døren var inde i mit hoved. Jeg kunne ikke åbne den. Men jeg vidste, at bag den dør var der et andet job. I sommer gik det op for mig, at jeg ikke kunne se skoven for bare træer. Det er den korte version. Jeg har de seneste par år mødte rigtig mange kvinder, der har hjulpet mig på vej. Men i sommer opdagede jeg også, at jeg rent faktisk kunne blive slyngerådgivere og at ude i verden var det et “fag”. Og SlyngeSkolen blev født.

Undervejs har jeg læst rigtig meget om forretningsudvikling – og “fulgt” mange af dem, der er rigtig dygtige til det. Og det er gået op for mig, at passionen er central. For når vi putter vores nærvær og kærlighed og os selv ind i noget, så er det også bare lidt mere spændende for andre at købe. Det skriver ham her en masse om.

Hvis du havde frit valg på alle hylder, hvad ville du så leve af at lave?

Det er fordi, jeg ikke har nogen penge. Jeg skal lige arbejde. Jeg kan ikke – jeg har travlt. Jeg skal liiiiiige …. Kender du? Jo ældre jeg bliver, desto tydeligere bliver det for mig, at mine undskyldninger er falske, Det er undskyldninger, der forhindrer mig at handle.

Jeg anser mig selv som et menneske, der er i ret god kontakt med min mavefornemmelse og min kerne. Men det kan jo være lige meget, hvis jeg ikke handler på det jeg “hører”. For eksempel har jeg længe godt vidst, at jeg jo skal i kontakt med sundshedsplejeskjerne. For de har jo kontakt til alle de mødre, jeg rigtig gerne vil have fat i. Og jeg fornemmer også, at den viden der er om slynger og at bære sit barn er meget forskellig og uklar. Jeg vil rigtig gerne være med til at skabe helt klare linjer. Men jeg har hele tiden alle mulige undskyldninger for ikke tage kontakt til dem. I lang tid var det fordi, jeg ikke lige havde noget materiale, jeg kunne sende dem (det har jeg stadigvæk ikke – for jeg har ikke lige penge til at få designet noget lækkert – for det skal jo være super lækkert, ikke?!). Og på et tidspunkt fik jeg også bildt mig selv ind, at jeg nok slet ikke behøvede at tale med dem …. Say What?

Men så skete der noget. I onsdags var jeg på et miniseminar med Anders Søndergaard, der arbejder med iværksættere som mig. Han arbejder med, at man finder ind til, hvad det virkelig er, man brænder for og så får det omsat til en forretning, der er bæredygtig. Da han skulle bruge et eksempel, stak jeg næsen frem og kom en tur gennem “maskinen”. Jeg måtte erkende, at det  ER vigtigt at tage  kontakt til sundhedsplejerskerne. For de er mit link til mange tusinde mødre. Men jeg har ikke gjort det. Fordi jeg var bange. For at blive afvist.

Og det sjove er, at når jeg så lige får set lidt på den her frygt, så kan jeg godt se, at det “bare” er en drillepind.

I dag talte jeg med en sundhedsplejerske. Som var sød. Og bad mig ringe til en anden på mandag. Det gjorde ikke rigtig ondt. Kun lige lidt, da jeg skulle ringe. Men det holdt hurtigt op.

Og så lige en lille en til alle os, der “opfinder” undskyldninger for at rykke.

Desværre er det ikke sådan med løbesko og udenfor. Tværtimod. Men jeg er ikke stået af toget. Jeg kan ligeså godt sige det, som det er. Jeg løber pisse stærkt. Og jeg multitasker og bliver også lidt stresset. Men i dag kan jeg fejre, at jeg fik opdateret vores kasseklasse i firmaet (så jeg har styr på, hvor mange der egentlig står på kontoen!). Og fået betalt regniner. Og ordnet bilag. Så nu er den bunke væk.

Jeg kan også fejre, at SlyngeSkolen har lavet de første videoer, har holdt den første workshop, er blevet kontaktet af den første journalist – og …. (kan du fornemme tempoet). Men jeg fortsætter altså … jeg kan også fejre, at hjemmesiden er næste færdig (mangler lige en gang korrektur og sådan)! Og der er en uge til lanceringen!

Se det smukke logo lavet af Lars Chrois (der har så travlt, at han ikke har fået en hjemmeside endnu, som jeg kan linke til!).

I disse dage har jeg det som om, at timerne forsvinder hurtigere, end de plejer. Dagen er alt for korte – og det er nætterne også. Jeg har stadigvæk ikke fået slettet de der 1008 mails!

Og så skal jeg tilbage til det, jeg lærte af hende her … Planlægge ned til mindste minut, hvordan mine dage skal se ud. Så det gør jeg nu. For så får jeg et realistisk billede af, hvad jeg rent faktisk kan nå. Og jeg behøver kun overskue dagens opgaver (og ikke de 50 næste – for dem er der jo gjort plads til i kalenderen).

Så mens jeg løber virkelig stærkt efter toget, jonglerer og gøgler for at få tingene til at hænge sammen lige nu, sender jeg en kærlig tanke til alle dem, der har det sådan hver dag. Dem der aldrig opdager, at de rent faktisk godt kan hoppe af toget (host host)!