Jeg må erkende at mit blodsukker igen driller – sådan for alvor. Har voldsom kvalme om morgenen. Og nej –jeg er ikke gravid. Så jeg er gået i hulekvinde-modus. Lige nu er vi på besøg hos mine svigerforældre – langt væk fra min juicer. Så en hurtig morgenmad ser sådan ud:

En rest bagt mørksej fra i aftes, hjemmelavede knækbrød lavet på kerner, agurk, gul peber og gulerødder.

Hvilken morgenmad “kører” du bedst på?

Herhjemme spiser vi bare aldrig havregryn eller cornflakes. Det er et dårligt match med hang til protein og maver, der kun sjældent tåler gluten og mælk. På Urtekram-bloggen er der morgenmadsinspiration – også til alle jer, der måske bare vil prøve noget andet.

Vi spiser blandt andet det her:

Og det her:

Læs mere her.

I lørdags lavede jeg brunch og begik blandt de her helt fantastiske pandekager helt uden mel, mælk eller sukker.

Tjek opskriften på min urtekram blog her. Og se også opskriften på bærsalat, tomatsalt og de lækreste muffins. Alt sammen hulekvinde-style uden mel, sukker og mælk.

Denne fridalle blev begået i lørdags, efter jeg for første gang lavede mad med kørvel. De er uden mælk og mel og særdeles velsmagende.

Opskriften finder du på min Urtekram-blog.

Fridellerne blev spist til den her salat:

Velbekomme!

Jeg faldt i går over hende her. Hun blogger blandt om mad – nærmere bestemt hulemandskost/stenalderkost/paleo-kost (ja – kært barn har mange navne). Men i bund og grund handler det om at spise som vores forfædre gjorde og helt undgå mad, der er forarbejdet på forhånd. Jeg spiste det selv, da jeg var tæt på at få graviditets sukkersyge og spiser egentlig også sådan det meste af tiden – det fungerer simpelthen bedst for mig. Men jeg elsker god, sjov og spændende mad (er ikke til at spise det samme hver dag eller hver uge for den sags skyld).

Jeg faldt over Evas blogindlæg om paleo-pizza. Stærkt inspireret af hendes opskrift, lavede jeg den her:

Sådan så den ud, inden den kom i ovnen:

Min strengeste dommer er Arn på 2 år. Og han modtog pizzaen med jubel og spiste flere portioner:

Og her følger opskriften:

Bunden:

2 håndfulde gulerods”pulp” (det der er tilbage, når man har lavet gulerodsjuice). Ellers riv et par gulerødder

100 gram malet mandler (maler dem på en kaffekværn eller i blender)

2 spsk chiafrø (du kan bruge hørfrø, sesamfrø etc.)

2 æg

1/2 tsk salt

1 tsk bagepulver

1 tsk gurkemeje

2 spsk husk fibre

Det hele blandes sammen. Jeg rullede den let klistrede dej ud mellem to stykker bagepapir. Og forbagte den cirka 12 minutter på 180 grader.

Fyld:

Jeg lavede en tomatsovs af:

1 løg (hakket)

2 fed hvidløg (hakket fint)

1 stilk bladselleri (skåret i skriver)

En håndfuld gulerodspulp

1 stor håndfuld spinat

1 lille håndfuld fisk basilikum

1 spsk frisk oregano

1 glas mosede tomater fra Urtekram (ellers 1,5 dåse flåede/hakkede tomater).

Løg, hvid og bladselleri svitses i lidt kokosolie eller olivenolie. Dernæst kommer tomat og gulerod i – koger 10 min. De friske krydderurter og spinaten kommer og sovsen simrer til urter og spinat er faldet sammen. Jeg gav sovsen en tur med stavblenderen.

Der er sovs til to pizzaer.

Topping:

200 gram hakket oksekød (lavet til små boller)

Gedeost (det er IKKE en del af stenalder-kosten – men det smager godt ). Her kan du bruge hvilken som helst ost, du kan lide

En håndfuld oliven

Toppen af et par friske løg skåret i tynde skiver

Smør tomatsovs på bunden og top med kød og grøntsager. Pizzaen fik 10 minutter (til kødet var gennemstegt) på 180 grader.

Pizzaen blev serveret med friskpresset saft lavet af gulerod, rødbede, bønnespirer og lidt æble.

Velbekomme!

Jeg har være lidt stille. Jeg har rodet rundt med maden. Og så har jeg slået mig selv i hovedet med det bagefter. Jeg lærte noget fornyeligt – og det også er ok bare at give stemmen lidt modspil – for stemmen, der skælder ud, når jeg gør noget, som ikke er godt for mig – den er altså hverken særlig overbærende eller til at slukke.

Men jeg har jo lært noget af at spise is (ja – jeg spiste is!!!) og rugbrød og ost. Og chokolade (og det er hemmeligt – så du må ikke sige det til nogen, for jeg vil jeg helst gerne være perfekt, ikke – jeg vil jo ikke være sådan en, der ikke passer ordentligt på mig selv!).

1. Ud over at det smagte godt – så slår det min mave i stykker på få timer.

2. Jeg bliver mere træt (er jo lidt træt i forvejen – er jo to i én og skal formentlig føde om en fem ugers tid).

3. Jeg skal virkelig holde mig til at spise forholdsvist meget animalsk protien – ellers bliver jeg ALDRIG mæt – og så bliver jeg frustreret og så går jeg i 7-eleven!

4. Jeg sover dårligere. Har de sidste par nætter ligget vågen fra omkring kl. 3.00 – det er ikke så sjovt.

5. Og fåååårg mit korps gør nas. I går kunne jeg næsten ikke gå, fordi mit bækken gjorde ondt. Og om natten gør det vildt nas at vende mig (det gjorde det også før, jeg lagde kosten om.

6. Uden en plan dur det ikke. Jeg kan ikke finde ud af at holde mig til det her mad, hvis jeg ikke har en madplan – der i detaljen fortæller mig, hvad jeg skal spise – hvornår og hvad der skal handles ind.

7. Alt i alt har jeg lært at jeg skal holde mig fra mælkeprodukter, gluten og sukker i meget længere tid endnu. Og jeg skal sørge for at lave en plan – HVER UGE!

Jeg kan godt mærke, at der lidt sker det, som der ofte sker for mig … jeg mister motivationen. Nu er truslen ikke sååååå overhængende, og så begynder jeg at springe over hvor gærdet er lavest. Jeg har jo også været meget syg og er snotforkølet igen – så jeg kan jo ikke styrketræne (vel?!). Og det gør nok ikke noget, hvis jeg får bare lidt gluten. Vel? Der er virkelig nogle destruktive kræfter på spil, der gerne vil sabotere det gode, der sker.

For der er INGEN tvivl om, at de sidste 6 ugers kostomlægning har gjort underværker. Jeg har tabt en masse væske, min hud er blevet pænere og på trods af flere ugers sygdom og manglende søvn, fordi Arn har haft lungebetændelse og kindtænder på vej – så er humøret faktisk ok. Og jeg har overskud til at være tilstede. Så meget at jeg pt overvejer at have Arn hjemme også, når jeg går på barsel. For et år siden måtte Peter tage fri i tre uger, fordi jeg ikke kunne overskue at være alene med Arn på barsel. Jeg var kørt ned. Og jeg får jo komplimenter. Det kan ses, at jeg er slankere, sundere og gladere ….

Jeg er nu på en mission … at finde motivationen igen. Og prøve at gøre det på den kærlige måde. Det er jeg ikke sååååå god til. Jeg har jo indre perfektionist, der har lidt svært ved at leve med, at jeg sådan slingrer i det. Når nu jeg ved, hvad der er bedst for mig – så skal jeg da bare gøre det. Basta!!!

Jeg har ikke graviditetssukkersyge. Juhuuuu. Mit tal ligger højt så måske jeg havde det før, jeg gik på hulemandskost og mere motion. Måske. Men under alle omstændigheder hænger det jo fint sammen med min egen oplevelse af, at det der blodsukker ikke spiller helt som det skal endnu. Men en stor lettelse. Og nu skal mit blodsukker plejes og passe de kommende dage oven på den gang sukkervand jeg fik til formiddag (1 glas vand rørt op med 1 1/2 dl sukker). Det kan mærkes.

Nå, men jeg kommer ikke uden om det. Godt nok ser mit blodsukker normalt ud og der er nul sukker i urinen. Til gengæld er der såkaldte ketoner på spil. Så jeg skal igennem den totalt lækre glucosebelastningstest, der går ud på at jeg på fastende hjerte (sidste måltid kl. 22 aftenen før) skal drikke sukkervand – og to timer efter er der stadig nul mad. Så det bliver en stor fornøjelse, da jeg får det temmelig dårligt, hvis der går mere end 3 timer mellem hvert måltid. Som i – jeg kan ikke bevæge mig – så kaster jeg op-dårligt. Men omvendt kan det afklare hvad der egentlig sker med mit blodsukker – for helt raskt er det ikke .

Jeg var forbi mine kære jordmødre i dag, og jeg tissede på flere af de her stiks, der måler urin og protein i urinen. Jeg ville jo være helt sikker. Men der er ikke længere sukker i min urin. Yeah. Hulekvinden vinder første runde.