lørdag september 8th, 2012 21:33 Jeg er bange for at være defekt

Jeg graver dybere og dybere.

Så dybt at jeg er kommet i kontakt med nogle af de følelser, der for alvor spænder ben for mig.

Hos mig er der specielt to ting, jeg er virkelig bange for: At være ensom og være defekt.

På et tidspunkt har jeg fået den ide, at jeg er “i stykker”, at der er noget galt med mig, der gør, at jeg nok kommer til at gøre noget meget frygteligt og i hvert fald ikke kan lykkes med “det hele” i livet.

Det giver god mening når nu jeg er vokset op med forældre, der ikke kunne passe ordentligt på mig – eller dem selv. For når de ikke kunne (ville!) passe ordentlig på mig, var der jo nok noget galt med mig. Det er i hvert fald det, jeg har fået det til at betyde om mig.

Da jeg kom i kontakt med de her følelser, stortudede jeg.

Men bagefter kom lettelsen og klarheden. Og frygten skrumpede. For jeg VED, at jeg ikke er defekt. Og selvom jeg skulle være ensom, så er det værste i virkeligheden at rumme det – og det ved jeg nu, at jeg også kan.

Hvad er din største frygt?

 

Comments Closed

Der kan ikke kommenteres på dette indlæg.

Om^ Konen^ Og^ Bloggen^

Den her blog handler især om mit eget liv og de tanker og erfaringer, jeg gør min undervejs på min rejse. I mit liv fylder mad, sundhed, personlig udvikling, min lille familie rigtig meget og så alt det som vi ikke kan holde op og røre ved: kærlighed og spiritualitet.

Jeg skriver, fordi jeg overhovedet ikke kan lade være. Jeg har sat ord sammen til historier om mit liv og andres – eller bare noget jeg forestillede mig, lige siden jeg fik mit første rød og hvid-stribede stilhæfte i folkeskolen.

Jeg er gift med Peter, der tager smukke og nærværende billeder. Sammen har vi Arn fra sommeren 2009 og Sejer fra februar 2011 (ja – det var tæt :)).

Og så er jeg i øvrigt forfatter, speltmor, økofascist og stormisbruger af homøopati og åbnede i 2011 Skandinaviens første slyngeskole, hvor jeg hjælper nybagte mødre med at få en hverdag med frie hænder og overskud med slynger.