Jeg har i nogle år været klar over, at jeg bliver ekstremt påvirket af andres energier. Altså deres følelser, stemning osv.
Det er som om, at jeg stjæler andre energi. Hvis der kommer en person ind i et rum, som f.eks. er meget ked af det, kan jeg samle det op og i flere dage have en følelse af at være ked af det og urolig, uden jeg kan placere det.
Det er faktisk så vildt, at jeg helt er holdt op med at se film, der er dybe. Jeg ser faktisk kun komedier, romantiske komedier og krimi/thrillers. Intet drama til mig. Det er som om, min krop ikke helt kan kende forskel på mit og dit.
I går oplevede jeg for første gang, at jeg i selve situationen opdagede det. Jeg kunne ikke rigtig forhindre det, men jeg kunne mærke, hvordan jeg overtog vedkommendes i øvrigt ikke særligt gode humør og stemning.
Jeg har gennem noget tid haft samtaler med Phoebe Conaway, hvor jeg er kommet endnu tættere på mig selv, og hvad det er jeg kan bidrage med på denne jord. Og hun lærte mig i dag, hvordan jeg kan rense min egen energi, når jeg har opsnappet andres.
Jeg skal lukke øjnene og bede min krop om at mærke mig selv og sende energier, der ikke har noget med mig at gøre hjem. Og der virker.
Bliver du også påvirket meget af andres energi, og hvad gør du så for at passe på dig selv?
Maria 28. august 2012 kl. 21:07
Kender det alt for godt. Ser det dog nærmere som en del af min sensitivitet (måske du kender til det begreb)…
Mette 28. august 2012 kl. 21:43
Jeps, i stor stil, hvis et menneske er følelsesmæssigt berørt, er jeg altid ved at begynde at græde, selv om det slet ikke er mit, fordi jeg opsamler følelserne med det samme. Hvis det er en større forsamling, hvor jeg ikke er tæt på dem, jeg er sammen med, er jeg derfor nødt til at distancere mig lidt, kigge lidt væk eller ned i bordet eller lign. Desværre kan det lidt virke som om jeg ikke kan være tilstede sammen med følelsesmæssigt berørte mennesker, men det er faktisk omvendt, jeg kan ikke andet! Men ikke altid sikkert at mennesker, jeg ikke kender, ønsker at få deres følelser spejlet så meget af en fremmed og jeg kan heller ikke selv helt holde til de mange følelsesmæssige rutcheture. Jeg bruger blåviolet flamme eller hvidt lys til at rense mit følelseslegeme med (via visualisering), for det der ikke er mit og det jeg ikke længere har brug for og synes også det virker – glemmer det bare ofte, så engang imellem går jeg i brædderne grundet “emotionel-meltdown” =) Tak for en skøn blog!
Konen 29. august 2012 kl. 09:18
Tak Mette – for at dele. Kender det så godt
.
Christine 28. august 2012 kl. 23:20
Uh, ja det kender jeg meget godt!! Jeg håber ikke det var mit humør du samlede op efter mit møde med den mugne parkeringsvagt!!?? Jeg tænker også, som en anden nævner ,at det har at gøre med at være særligt sensitiv (Tjek: http://www.hsperson.com/pages/test.htm )
Nu mødte du mig i går, hvor jeg det meste af tiden var noget ude af fokus, efter at være blevet overfuset af ham den mavesure vagt, men det gjorde faktisk at mit filter blev lidt mere grumset, så jeg ikke i så høj grad, som jeg plejer tog på mig at sørge for at de andre kursister havde det godt – som jeg nok ellers ville have gjort. Det kan være virkelig belastende at kunne mærke andres stemninger så meget – og kombineret med et pleaser-gen, kan man komme til at blive helt forpustet af at være sammen med andre, hvis man ikke husker at passe lidt på sig selv
Konen 29. august 2012 kl. 09:05
Nej nej. Slet ikke Christine. Det samlede jeg faktisk slet ikke op på den måde.
Mht sensitivitet – så tror jeg kært barn har mange navne. Og en af “kasserne” er “særligt sensitiv”. Og har læst et par bøger om emnet og kan klart relatere. Men for mig er der mere styrke i at se det som nogle evner, som jeg kan bruge og så finde nogle redskaber til at passe på mig selv. For mig har det kassen “særligt sensitiv” været forbundet med at være lidt offer for noget. Ved ikke om det giver mening.
Og ja – det kan være anstrengende at blive så påvirket. Det er også derfor jeg sjældent kan holde ud af at være sammen med mange menensker i særlig lang tid. Men jeg er blevet bedre til at finde ud af at være sammen med de rigtige mennesker, så jeg får energi. Det gælder f.eks. mine workshops – det er lykkedes mig at tiltrække de kunder, der langt hen af vejen deler min verdensopfattelse. Eller i hvert fald dele af den. Så vi er på samme frekvens. Det er et godt udgangspunkt for mig
.
Christine 29. august 2012 kl. 21:52
Nå, det var godt Nadia
Ja, god idé at vende sensitiviteten til noget positivt. Som lærer kan det også være MEGET overvældende, men samtidig er det også det der gør mig til en god klasselærer tror jeg, fordi jeg let kan mærke hvad eleverne har brug for og har gang i …..men en stadig udfordring. Jeg får jo ikke kun ´kunder´ (børn, forældre og kolleger) der tænker som mig. Langt fra. Så er det bedre at se fordelene ved at være sensitiv, og så at prøve at skabe rum for at man selv kan være i sin hverdag, og blive god til at sige til og fra….hvilket jo heller ikke altid bare er let.
Spændende diskussion.