For et år siden havde jeg det på samme måde som nu.
Der var 5 uger til, at jeg skulle lancere Slyngeskolen. Jeg havde faktisk glemt, hvordan jeg havde det. Og har også bildt mig selv ind, at jeg overhovedet ikke var bange. For jeg er holdt op med at være det.
Jeg er overvældet af alt den opbakning, jeg har fået undervejs. Så angsten for om det ville bære, og hvad folk ville sige, er pist porte. Og på kort tid har jeg fået bygget en forretning op.
Jeg husker tydeligt da en tråd på Slyngebarn.dk indeholdt store forargelser over mine priser – og at jeg i det hele taget kunne finde på at tage penge for mine ydelser og så mange!. Jeg fik ondt i maven og overvejede nogle sekunder bare at løbe væk og lukke biksen (jeg “så” jo ikke alle de andre indlæg, der jo argumenterede for, at hvis man vil drive en bæredygtig forretning, så er det det tingene skal koste – og at jeg jo havde en slyngerådgiver-uddannelse med mig). Tænk hvis jeg var kravlet tilbage og havde opgivet? Og lyttet til alle dem, der sagde: En slyngeskole? Det er da ingen, der vil betale for!
Men det var der.
Og nu står jeg overfor et nyt stort spring. Jeg har hele tiden haft fornemmelsen af, at Slyngeskolen var et hjørne – en del af noget større. Og jeg ved nu, hvad der skal være uden om Slyngeskolen.
Men dette spring er endnu større. For jeg skal gøre det, som jeg brænder aller mest for, og som jeg i virkeligheden har gjort det meste af mit liv. Så vi taler – livserfaring og evner ud i det spirituelle. Men uden at jeg har en uddannelse (very angst-provokerende). Så angsten for afvisning og fiasko er endnu større. Men jeg ved også, at det er der, jeg skal hen, hvis jeg gerne vil gro og bidrage med det, som er “meant to be”.
Men jeg trækker vejret dybt (mange gange) og læser “The Big Leap” og gør mig klar til at springe ud!
Hvad er du bange for at gøre? Og hvad skal der til for at du tager springet?
Leena buhl 30. august 2012 kl. 10:44
…..jeg er “sprunget” Nadia….og verden har flere farver, mere dybde, større glæde, og ja alt det andet der kan ruske og “reagere på forandringen” er der da stadig væk. Men min absolutte lykke, min absolutte taknemmelighed, min forundring og mit rørte hjerte fylder så meget mere. Jeg kan slet ikke sætte ord på, hvordan det er at være mig i denne verden nu, hvor jeg endelig har fundet ud af hvorfor jeg er her….og hvad den lange mørke og triste barndom skulle bruges til. Nu ved jeg det …..det er helt vildt hvor mange gaver der lå pakket ind da jeg endelig brød igennem….så GO GO smukke Nadia!
Konen 30. august 2012 kl. 10:47
Åh Leena. Jeg begynder sgu helt at tude her bag skærmen i mit landidyl på Fyn. Tak tak tak.
Jeg er så meget på vej. Og det er også sådan, jeg har det. Tingene falder på plads. Det giver mening pludseligt. Slyngeskolen var første skridt. Og næste skridt er at træde ind i mig store selv og vise, hvem jeg er og hvad jeg skal på denne jord. Og jeg ved nu, hvad jeg skal. Jeg kan ikke helt sætte ord på det endnu. Men det begynder så småt at tage form …
Leena buhl 30. august 2012 kl. 11:00
…..ja det er så rørende når vi endelig falder på plads. Det jeg synes er helt vildt er også ,at jeg virkelig forstår , at den “nøgle” jeg har fået med er den eneste med lige det “imprint”….og jeg kan ikke og skal ikke være som andre for det kan simpelhen ikke lade sig gøre! Det er der sgu også noget frihed i. Og ligesom med dig….der findes simpelhen ikke nogen på hele denne jord der er som du….og det er jo det der er hele meningen med de mega knubs vi fik på turen til nu….lige den “nøgle” med lige det ” imprint”. Og lige den “gave” og lige den “energi” Og ja det tog lige 42 år for mig…..men so what!!! Enjoy Nadia
Rebecca Persson 30. august 2012 kl. 11:08
Ja, den tråd kan jeg godt huske …
Jeg er sikker på, at du gør det rigtige. Og den med uddannelsen kan du godt smide en pytmand efter. Jeg kan huske, da jeg for 15 år siden proklamerede, at jeg ville leve af at være klassisk sanger og omgivelsernes bekymringer “Aii, det kan man ikke.” – og min egen usikkerhed, fordi jeg ikke havde en uddannelse som sanger. Det fik jeg så sidenhen. Men det sjove var, at det hverken gav flere jobs eller mere selvtillid. For troen på, at du kan give noget af værdi videre – den bor indeni. Og det kan nok så mange diplomer, stempler og topkarakterer ikke give (been there, done that …).
Og så hoppede jeg igen. Fra uddannelsen og ud som forfatter. Til en stor fagbog om en emne, jeg hverken havde uddannelse eller erfaring omkring. Jeg havde for øvrigt heller aldrig udgivet noget på skrift. Men et af landets største forlag troede på mig. “Aiii, det kan man ikke!” – sagde omgivelserne. Og min egen usikkerhed, fordi jeg ikke havde en uddannelse. Kender vi den her historie? Men nu lever jeg af det, sådan da. Med fast indkomst. Og en dyb følelse af meningsfuldhed, fordi jeg gør en forskel for en grønnere verden og har fulgt min indre viden. Faktisk havde jeg for cirka 15 år siden formuleret som et mål, på et spirituelt kursus, at jeg udgav en bog om “noget med børn og ernæring”. Det har bare ligget og simret i mange år. Men ønsket var sendt ud – og Universet lytter jo!
I know you can do it!
KH Rebecca
Konen 30. august 2012 kl. 11:20
Tak Rebecca. Tænkte faktisk på dig i går. Og brugte dig som mentalt forbillede
. Og jeg tror du har ret i, at det handler om noget helt andet. Det er lidt ligesom når vi siger: Når jeg får flere penge … så! Det er også derfor jeg graver mig ned i “The Big Leap” og urtete og brombærtærte. For jeg ved, at hvis jeg ikke arbejder med mig selv, så spænder jeg ben et andet sted. F.eks. når jeg oplever massiv succes – så begynder jeg at spise helt vildt. Så skal have hævet mit lykke-barometer 
.
Jane 30. august 2012 kl. 11:12
Go for it! Det er så sejt at læse om, hvordan du forfølger din drøm trods angst og tvivl. Alt bliver godt! Det ved jeg, det gør.
Selv tog jeg fornyligt springet og sagde mit job op. Et job, jeg havde haft i næsten 6 år på en spændende arbejdsplads med en fast månedlig hyre. Jeg synes bare ikke, det var mig mere, men jeg havde hele tiden så travlt, at jeg aldrig havde tid nok til at mærke efter, hvad der så var det rigtige. Det har jeg så nu. Og det er dejligt og angstfremkaldende på en gang. Jeg ved ikke hvor jeg ender, men jeg er sikker på at det bliver et bedre sted.
Ulla 30. august 2012 kl. 13:31
Du er sådan en sej dame! Og du er ret forbilledlig i din evne til at videreudvikle, mærke efter og springe ud. Glæder mig til at følge dine meritter
Konen 9. september 2012 kl. 09:13
Tak tak Ulla for de pæne ord .)
Henriette 30. august 2012 kl. 19:50
Ej den tråd husker jeg også og jeg kan huske at jeg blev lidt trist over at slyngedamerne alligevel ikke var mere tolerante
Jeg synes det er sejt at der findes damer som dig og Rebecca som lytter til jeres drømme og springe ud. I er jo netop gode til det I formidler fordi i brænder for det !
og universet skal nok komme med den rigtige ting til dig netop den dag du har brug for det.
Gunilla 30. august 2012 kl. 22:43
Åh Nadia, det lyder som den næste bog jeg skal læse! Tak! Og du skal bare have så meget fortsat god vind, skal du!
KH.