Jeg var igen endt det her sted, hvor jeg slet ikke orkede mine børn.
Jeg talte alt for alt for højt og sagde dumme ting. Hver dag. Flere gange om dagen. Op til flytningen arbejdede jeg hårdt på at hive penge hjem, så jeg kunne holde ferie. Kombineret med flytningen kørte jeg mig selv af sporet. Det er også derfor, at jeg er gået i gang med mere systematisk at blive mine egen kærlige moder.
Du kan læse mere om den første måneders opgaver her.
Jeg må indrømme at jeg ikke får skrevet så meget. Jeg får tænkt. Og jeg er imponeret over, hvor lidt jeg faktisk ved om, hvad der lader mig op.Jeg har nogle flyvske forestillinger – men der er langt mellem de meget konkrete.
Men i weekenden havde jeg mulighed for at sende drengene af sted sammen med Peter til fødselsdag. Jeg meldte afbud (jeg sagde som det var, at jeg var stresset og havde brug for tid til mig selv).
Jeg havde rundt regnet 36 timer for mig selv. Og da der var gået et døgn med at nulre rundt i haven, se tv-serier, sove, tage et langt bad og endelig få taget fat i kvitteringerne og netbanken, begyndte inspirationen at komme tilbage. Ja tak. Der skulle faktisk ikke mere til.

Og i denne uge har jeg sørget for at jeg torsdag har en arbejdsdag mens drengene bliver passet af bedsteforældrene. Og torsdag aften skal jeg på date med min mand for første gang i lang, lang tid. Det betyder også, at jeg rent faktisk har fået noget at gi’ igen. Råberiet er væk, og jeg har overskud til at håndtere udbrud fra mine børn på en omsorgsfuld måde (igen).
Så jeg har ind til videre fundet ud af, at tid til mig selv er vigtigt. Tid til at sidde i solen, tage et fodbad, nulre mine planter i haven og gå en tur. Det er sådan nogle små ting, der lader mig op. Og vigtigst af alt at få ryddet ud i hængepartier, der handler om penge.
Har du fundet ud af, hvad der lader dig op?

