Jeg har jo den ære at være med på Anna Bogdanovas 1200-hold.
De 12 uger er faktisk snart slut – men det har taget mig lang tid at indstille mig på at gøre som “damen” siger. Og det er først her i slutningen af forløbet, hvor vi er hardcore med maden. Jeg følger hendes program “Grøn og Skøn”, hvor jeg i fire dage har spist kød og grønne grøntsager. Og i dag – på femtedagen – har jeg så et snydemåltid – eller festmåltid, om du vil. Jeg må spise hvad som helst. Men der er en regel: Maden skal spises ved bordet. Ikke noget med at sidde i sofaen, se en film eller lignende.
Det pissede mig af. Og gør det stadigvæk lidt. Det er gået op for mig, hvor meget mad mere end mad, mad er for mig. Jeg bruger mad til stresse ned, dulme følelser, slappe af og hygge. Det betyder så meget for mig, at jeg slet ikke har lyst til at spise Ben & Jerrys-is, hvis jeg skal sidde ved spisebordet. Og sådan er det med det meste. Men jeg købte alligevel to bakker flødeboller fra Summerbird
Jeg har lige spist dem alle sammen. Ved spisebordet.
Men det er meget tydeligt for mig, at mad er så meget mere end mad for mig. Og at det er det, der bliver den største udfordring i det her forløb – at gøre mad til mad – og intet andet. Men det er også det, der er nøglen. For så længe at jeg overspiser – så vil jeg blive ved med at være overvægtig.
Men jeg er på vej. Jeg er begyndt at tabe mig og er så småt begyndt at acceptere træning som en del af min hverdag. Og nu skal jeg se på, hvad der egentlig sker, når jeg bliver “overfaldet” af Ben & Jerrys-is.
Gitte 12. maj 2012 kl. 08:08
Kære Nadia;
For et stykke tid siden begyndte jeg at føle et behov for at sove alene. Det sagde jeg til min mand, men det ligger virkelig langt fra hans natur (italiener) og han argumenterede derfor i det absurde i mit behov. Det ,at et andet menneske skal tage stilling til om jeg er rigtig eller forkert er i sig selv en hurdle. Jeg insisterede ikke og der er nu gået et stykke tid hvor jeg har været umættelig og haft en ubehagelig kropsfornemmelse.
En dag kom jeg i tanke om, at han har en side af hans karakter som jeg har virkelig svært ved. Han synes jeg skal lægge øre til enhver frustration han har, noget som er VIRKELIG hårdt for mig, idet jeg føler skyld. Af en eller anden tåbelig grund føler jeg skyld for hvad som helst, du ved forældrenes skilsmisse osv osv. og dermed også om min mand er stået ud af sengen til den forkerte side. Han ved godt, at jeg ikke har det godt med det OG han gør det alligevel. Derfor besluttede jeg at det nu var tid til at sove alene. Det går virkelig imod min natur at skulle gøre noget i mod et andet menneske, så det var den første erfaring jeg kunne give til min krop, at jeg er vigtigst.
Jeg arbejder et sted hvor jeg skal stå til rådighed, hvor jeg skal være sympatisk og venlig HELE tiden til klokken elleve om aftenen, jeg bor i udlandet og derfor er det sociale netværk er et evigt arbejde, jeg har to børn der skal have nærværd, en hund og en mand OG jeg har bare behov for mit eget rum om natten. Nu har jeg gjort det og jeg kan mærke at det er godt.
Jeg tror det er godt at spørge sig selv hvad der er godt lige nu i det små og jeg tror det er en vigtig erfaring at tage nogle valg som går imod en man elsker, sådan at man selv får en erfaring om at det ikke er elske/ikke elske der står på spil. Nogle gang virker det som om, at hvis vi tilpasser os hele tiden, så er det som om at blive kastreret.
For mig handler det i høj grad om at tage plads i det liv jeg lever.
Gitte
Gitte 12. maj 2012 kl. 08:20
Det jeg mener med ovenstående er at vores overspisning er et symptom på et eller andet lige nu der ikke er i orden. Sport og god mad er godt, men vi skal huske at trække vejret hele tiden og ordne det der ikke der ikke er i orden for det er en vigtig del for at komme ud af overspisning.
Konen 13. maj 2012 kl. 10:09
Er helt med Gitte. Men for mig handler overspisning meget om at dulme de følelser, jeg synes er svære at håndtere. Og hvis jeg ikke overspiser og vælter mig i is – så er følelserne der og jeg bliver nødt til at håndtere dem og forholde mig til dem. Når jeg overspiser – så undertrykker jeg dem. Så for mig bliver det tværtimod en strategi til netop at ordne det, der skal ordnes. Og i øvrigt super godt, at du passer på dig selv. For når det kommer til stykket, så er det kun os selv, der kan skabe det liv og den lykke, vi ønsker.
Gitte 13. maj 2012 kl. 10:40
Enig. Følelser fra min historie popper ALTID op på ubejlige tidspunkter hvor der ikke er overskud og derfor prøver jeg at komme bagom. Jeg oplever at jeg kan snyde ved at vælge en, for mig provokerende situation der bringer “farlige” følelser frem. Jeg gør det bevidst for så kan jeg bevidst forholde mig tll følelsene og tage mig af dem på et tidspunkt hvor jeg har overskud til at tage mig af dem. På denne bevidste måde er jeg i stand til at ændre mine følelser der er forbundet til fortiden, som i den grad styrer nutiden.
Jeg giver eksempler ikke fordi jeg har behov for at du skal læse dem, jeg forstår selv bedst ved eksempler og forklarer vel også bedst sådan.
Gitte
Jeg kører ikke over for gult. Det gør Nadia heller ikke. 12. maj 2012 kl. 22:19
[...] hos Nadia, som går på 1200-hold 2 lige nu og læs, hvordan hun har klaret sin modstand her og her). Betyder det så også, at de synlige resultater er helt vildt tydelige hos nogle, mens der er [...]
Ditte P 13. maj 2012 kl. 08:30
Hej Nadia. Jeg har også selv tendens til at spise mad andre steder end ved spisebordet og bruge mad til at stresse ned med/trøste etc. Jeg har ikke brug for at tabe mig, men jeg vil godt blive sundere.
Indtil nu har jeg i det små fulgt Precision Nutrition, Anna Bogdanova og luret på paleo, men det vigtigste for mig har været de små skridt. Dog må jeg også se i øjnene, at jeg må begynde at se på den måde, jeg ser mad på. For jeg er mere til “Jeg lever for at spise” end omvendt, og det tror jeg på, kan spænde ben for nok så gode hensigter og forsøg på at ændre kostvaner.
Konen 13. maj 2012 kl. 10:07
Hej Ditte. Jeg er selv det vildste madøre. Men jeg synes, jeg kommer nærmere et sted, hvor jeg godt kan elske mad helt vildt inderligt – og samtidig være sund og slank (Det har jeg ikke været i … 10 år). For i mine øjne, er der forskel. Det er bare nemmere (tror jeg) at komme til at bruge mad til alt muligt andet, hvis man er vild med mad.Jeg ved at Anna Bogdanova ELSKER mad. For mig handler det mere om at lære at håndtere mine følelser på en anden måde. Og det bliver jeg tvunget til, hvis jeg spiser min mad ved bordet. Plus at mange af de op- og nedture jeg får slet ikke kommer, hvis jeg undgår sukker og mælkeprodukter (så vidt muligt). Jeg kan se i det her forløb, at det faktisk er muligt at spise en del is og stadigvæk tabe mig, hvis jeg ellers træner og indtager nok protein (150 gram minimum), grøntsager (1 kilo) og vand (3 liter). Man behøver ikke leve i askese for hverken at være sund eller slank.
Jane 23. maj 2012 kl. 06:46
Spændende indlæg! Jeg kan også sagtens genkende det med med at spise for mange andre årsager end sult. Det tror jeg de færreste, kan se sig fri for. Men trangen til Ben & Jerrys is hører altid sammen med at jeg har overskredet mine egne grænser eller har overhørt mine egne behov. Sig mig, hvad er det, de putter i den is, siden den trøster så godt? Og kan de ikke lave en tilsvarende, der fjerner selvleden bagefter?
PS: Flot at du valgte Summerbird. Det er i det mindste kvalitet!
Konen 24. maj 2012 kl. 07:42
Og yes. Det kender jeg godt. Sådan er det også ofte for mig – altså det med grænserne. Og ja – jeg prøver i det mindste at vælge kvalitet og vælger efterhånden meget sjældent andet. Jeg har sjældent lyst til det
. Men det har taget ÅR at nå dertil.