mandag juli 25th, 2011 12:03 Vi dropper grød og mos!

Det er Arn på billedet, da han var lige omkring 7 måneder. Sådan så han ud efter at have “drukket” smoothie. Om tre uger er Sejer et halvt år, og så får han lov at spise med. Vi vælger også denne gang at springe grød og mos over, i stedet får han lov at hapse af den mad, vi får.
Vi gjorde det samme med Arn. Og der er andre, der gør det samme. Det hedder også Baby-led weaning og har fungeret helt fantastisk for os. Men det forpligter også. Ideen er, at de ligesom de også selv styrer hvor meget mælk de drikker fra brystet, så styrer de selv overgangen til fast føde.  Og sådan er det stadig med Arn (bortset fra at jeg ikke ammer mere). Vi sætter rammerne, og så får han lov til at spise hvad, og hvor meget han har lyst til. Vi kommenterer ALDRIG på, hvor meget han spiser eller om noget er sundt eller usundt (som udgangspunkt har vi ikke noget i huset, som vi ikke vil have, han spiser sig mæt i).
Til gengæld har vi en dreng, der spiser virkelig mange forskellige ting, elsker mad og selv kommer og beder om at få grøntsager. Og jo – så sviner det ad helvede til i begyndelsen, for de kan jo kun bruge deres små næver :) .  Og vi laver kun en slags mad – og det er til alle.
Og så kan jeg godt lide tanken om, at vi giver ham lov til selv at mærke efter, hvad der er godt for hans krop – og hvornår han er mæt – for jeg kan jo sådan set ikke vide, hvornår han er mæt.

Og så er der måske nogen, der tænker – men kan deres maver tåle det? Ja – i følge phd-uddannet sundhedsplejerskeGill Rapley, der har skrevet denne bog. Hun arbejder også for UNICEF. I hvert fald når de er omkring et halvt år og selv giver udtryk for at være klar. Dvs. de SELV skal samle maden op og putte den i munden. Ikke noget med at “hjælpe”.

Comments Closed

5 kommentarer på “Vi dropper grød og mos!”

  • Cachette 25. juli 2011 kl. 21:05

    Jeg synes det lyder som en fantastisk idé! Ville egentlig gerne prøve det med min søn på 7 mdr., som lige for tiden helst vil spise sin mos (og alt andet) med fingrene, men jeg synes bare det virker som om der er så mange ting, de ikke må få, at jeg slet ikke kan overskue hvordan man laver interessant mad for hele familien. Hvordan gør I det?

    • Konen 25. juli 2011 kl. 21:23

      Vi har gjort det sådan, at han har fået lov til at spise på den måde som han kunne og havde lyst til. Dvs. man skal acceptere at de der første mange måneder netop bare kan være en slags undersøgelse af konsistens uden at der kommer noget ned. Vi har “heldige” med Arn på den måde, at han spise fra begyndelsen – altså tyggede maden med sine gummer og sank og der kan sagtens gå nogle måneder inden det sker. I skal selvfølgelig være opmærksomme på allergier i familien Vi undgik de allermest allergene ting som f.eks. peanuts og mælkeprodukter (sidstnævnte især fordi jeg har det rigtig skidt med komælksprodukter). Og vi spiser i forvejen ikke særlig salt mad – så vi fortsatte stort set som vi plejede m. fuldkornsris, fuldkornspasta, æg, smoothie, nogle gange grød om morgenen, bagte rodfrugter, fisk, frisk frugt, gryderetter, brød etc. Tingene bliver ikke skåret ud i særlige små størrelser eller lignende. Og han får også lov til at få det som han umiddelbart ikke kan tygge – men så kan han smage, dufte og undersøge konsistens.
      I bund og grund vil børn gerne gøre som os (og spise som os), så på et tidspunkt skal de nok begynde at spise “pænt” og rigtigt. Men jeg har hørt flere fortælle (inkl. læger); at babyer, der har nægtet at spise noget bestemt, senere viser sig at være allergiske over for den ting. Sådan er det nok ikke altid – men det er det der med at tro på, at de faktisk kan rigtig meget selv. Så hvis de rå-æder et eller andet bestemt, så kunne det være fordi den bestemte ting indeholder noget de har særlig brug for.

  • Cachette 27. juli 2011 kl. 09:42

    Sejt, tak for svar. Jeg kom til at tænke på, kort efter jeg havde skrevet kommentaren, at han jo trods alt godt må få det meste efterhånden. Vi havde bare vænnet os så meget til at der var en masse ting han ikke måtte få at vi ikke havde bemærket hvor meget han egentlig godt må få nu :) Egentlig er det vist kun salt og honning (af de ting vi spiser) som vi skal passe på med, så det burde ikke være noget stort problem.

    Vi gav ham nogle forskellige grøntsager og lidt fisk at tygge på i går, og han var vildt begejstret – og fik faktisk meget mere indenbords end jeg havde regnet med. Jeg synes det er genialt, så vi fortsætter helt klart med det (omend han stadig får noget mos og grød så længe han vil have det).

    • Konen 27. juli 2011 kl. 09:47

      Ja. Medmindre der er allergi i familien, så må de få det meste så snart de er et halvt år. Bortset fra honning og salten skal man selvfølgelig også være varsom med (men det skal vi andre også være :) ). Det giver så god mening, fordi de fleste børn omkring 6 måneder også selv kan samle maden op og putte den i munden. Held og lykke med det. Hvis I giver mos/grød kan I prøve enten at lade ham spise det med fingrene eller putte noget på skeen, så han selv kan få lov at spise det. Det var Arn ret vild med.

  • Cachette 27. juli 2011 kl. 11:36

    Yeps, det gør vi allerede. Han sidder med fingrene nede i mosen/grøden og prøver at få noget ind i munden. Og han har en ske, som vi lægger noget mad på, så han selv kan proppe den ind i munden, men indtil videre piller han for det meste mosen af med fingrene og prøver at få den ind i munden på den måde :)

Om^ Konen^ Og^ Bloggen^

Den her blog handler især om mit eget liv og de tanker og erfaringer, jeg gør min undervejs på min rejse. I mit liv fylder mad, sundhed, personlig udvikling, min lille familie rigtig meget og så alt det som vi ikke kan holde op og røre ved: kærlighed og spiritualitet.

Jeg skriver, fordi jeg overhovedet ikke kan lade være. Jeg har sat ord sammen til historier om mit liv og andres – eller bare noget jeg forestillede mig, lige siden jeg fik mit første rød og hvid-stribede stilhæfte i folkeskolen.

Jeg er gift med Peter, der tager smukke og nærværende billeder. Sammen har vi Arn fra sommeren 2009 og Sejer fra februar 2011 (ja – det var tæt :)).

Og så er jeg i øvrigt forfatter, speltmor, økofascist og stormisbruger af homøopati og åbnede i 2011 Skandinaviens første slyngeskole, hvor jeg hjælper nybagte mødre med at få en hverdag med frie hænder og overskud med slynger.