Jeg har skrevet så mange blogindlæg de seneste uger – men de er blevet i mit hoved. Jeg ved ikke, om I derude kender det. Men ind i mellem så er det som om, at jeg går i stå – kravler ind i hovedet, og så begynder jeg at forestille mig livet – i stedet for at leve det rigtigt. Og selvom jeg jo godt ved, at jeg sidder i min sofa og ser nummer tusind afsnit af en eller anden serie, mens jeg bare tænker i stedet for at handle, så kommer det alligevel bag på mig. Denne gang har jeg siddet og forestillet mig, at NU kom jeg i gang med motion og NU ville jeg gå i gang med at lave maveøvelser. To graviditet og to fødsler (og i perioder en noget hed affære med Ben & Jerrys-is) på under to år har efterladt mig med en god mavedelle .

Jeg gjorde det også som barn. Da jeg var helt lille pige, drømte jeg om, at jeg var prinsesse og blev kørt i karret i skole. Senere drømte jeg om ham drømmefyren, som jeg aldrig fandt i gymnasiet (var kronisk ulykkelig forelsket). Og i dag falder jeg hen og drømmer om motion, nogle gange flere penge eller at jeg havde flere venner eller noget helt fjerde. Det er meget nemmere inde i hovedet – for det gør aldrig ondt. Der er ingen afvisninger, konflikter, sårede følelser eller noget andet “besværligt”.

Men det jeg vil sige, er vel bare, at jeg er på vej ud af hovedet og vil realisere nogle af “drømmene” i stedet.

Der var ellers blevet ro herhjemme. Jeg afsluttede brat min hede kærlighedsaffære med Ben & Jerrys-is. Og efter fire dage holdt Sejer op med at skrige – også de der heftige (men korte) skrig han udbrød, når han sov og lige før han vågnede.. Min sundhedsplejerske mente ellers ikke, at det kunne findes sådan nogle sammenhænge – men heldigvis findes der efterhånden en del privatpraktiserende sundhedsplejersker, der tær skæve til den “alternative” verden. Blandt andet hende her, der mindede mig om, at hvis jeg udelukkede mælk og gluten 100 procent i 14 dage – så kunne det hjælpe Sejers mave …

Men i går skulle jeg alligevel lige teste (og håbede på min sundhedsplejerske havde ret i, at der ikke er sammenhæng mellem det mor spiser og hvordan baby har det …) … Jeg spiste sådan nogle små lækre stykker økologisk mælkechokolade med hasselnødder. Og vupti. I løbet af få timer begyndte Sejer at skrige. Det tog et par timer at få hjulpet ham til ro. Og han har ligget i arm min arm hele natten. Og flere gange er han vågnet med et skrig. Kan jeg så lære det? Det tror jeg nok!

Her er han faldet til ro i vikle:

Når jeg har en rigtig dårlig dag, så tænker jeg på hende her:

Crazy Sexy Cancer