Jeg har være lidt stille. Jeg har rodet rundt med maden. Og så har jeg slået mig selv i hovedet med det bagefter. Jeg lærte noget fornyeligt – og det også er ok bare at give stemmen lidt modspil – for stemmen, der skælder ud, når jeg gør noget, som ikke er godt for mig – den er altså hverken særlig overbærende eller til at slukke.

Men jeg har jo lært noget af at spise is (ja – jeg spiste is!!!) og rugbrød og ost. Og chokolade (og det er hemmeligt – så du må ikke sige det til nogen, for jeg vil jeg helst gerne være perfekt, ikke – jeg vil jo ikke være sådan en, der ikke passer ordentligt på mig selv!).

1. Ud over at det smagte godt – så slår det min mave i stykker på få timer.

2. Jeg bliver mere træt (er jo lidt træt i forvejen – er jo to i én og skal formentlig føde om en fem ugers tid).

3. Jeg skal virkelig holde mig til at spise forholdsvist meget animalsk protien – ellers bliver jeg ALDRIG mæt – og så bliver jeg frustreret og så går jeg i 7-eleven!

4. Jeg sover dårligere. Har de sidste par nætter ligget vågen fra omkring kl. 3.00 – det er ikke så sjovt.

5. Og fåååårg mit korps gør nas. I går kunne jeg næsten ikke gå, fordi mit bækken gjorde ondt. Og om natten gør det vildt nas at vende mig (det gjorde det også før, jeg lagde kosten om.

6. Uden en plan dur det ikke. Jeg kan ikke finde ud af at holde mig til det her mad, hvis jeg ikke har en madplan – der i detaljen fortæller mig, hvad jeg skal spise – hvornår og hvad der skal handles ind.

7. Alt i alt har jeg lært at jeg skal holde mig fra mælkeprodukter, gluten og sukker i meget længere tid endnu. Og jeg skal sørge for at lave en plan – HVER UGE!

Jeg kan godt mærke, at der lidt sker det, som der ofte sker for mig … jeg mister motivationen. Nu er truslen ikke sååååå overhængende, og så begynder jeg at springe over hvor gærdet er lavest. Jeg har jo også været meget syg og er snotforkølet igen – så jeg kan jo ikke styrketræne (vel?!). Og det gør nok ikke noget, hvis jeg får bare lidt gluten. Vel? Der er virkelig nogle destruktive kræfter på spil, der gerne vil sabotere det gode, der sker.

For der er INGEN tvivl om, at de sidste 6 ugers kostomlægning har gjort underværker. Jeg har tabt en masse væske, min hud er blevet pænere og på trods af flere ugers sygdom og manglende søvn, fordi Arn har haft lungebetændelse og kindtænder på vej – så er humøret faktisk ok. Og jeg har overskud til at være tilstede. Så meget at jeg pt overvejer at have Arn hjemme også, når jeg går på barsel. For et år siden måtte Peter tage fri i tre uger, fordi jeg ikke kunne overskue at være alene med Arn på barsel. Jeg var kørt ned. Og jeg får jo komplimenter. Det kan ses, at jeg er slankere, sundere og gladere ….

Jeg er nu på en mission … at finde motivationen igen. Og prøve at gøre det på den kærlige måde. Det er jeg ikke sååååå god til. Jeg har jo indre perfektionist, der har lidt svært ved at leve med, at jeg sådan slingrer i det. Når nu jeg ved, hvad der er bedst for mig – så skal jeg da bare gøre det. Basta!!!

Jeg har ikke graviditetssukkersyge. Juhuuuu. Mit tal ligger højt så måske jeg havde det før, jeg gik på hulemandskost og mere motion. Måske. Men under alle omstændigheder hænger det jo fint sammen med min egen oplevelse af, at det der blodsukker ikke spiller helt som det skal endnu. Men en stor lettelse. Og nu skal mit blodsukker plejes og passe de kommende dage oven på den gang sukkervand jeg fik til formiddag (1 glas vand rørt op med 1 1/2 dl sukker). Det kan mærkes.

Vi har taget endnu en stor beslutning. Vi flytter tilbage til vores bofællesskab Lange Eng i Albertslund. Og det var ikke let at tage den beslutning. Og slet ikke uden min bedste ven sukker. Jeg har været ved at krepere flere gange over ikke liiiige at kunne dulme lidt med sukker. Tænk engang. Men det lykkedes at tage beslutningen uden sukker. Først i dag fik jeg store mængder sukker. Ikke af den lækre slags – men fordi jeg er blevet testet for sukkersyge. Resultatet kommer i morgen. Taataaaaa.

Farvel kære Nørrebro. Jeg elsker dig VIRKELIG!

Nå, men jeg kommer ikke uden om det. Godt nok ser mit blodsukker normalt ud og der er nul sukker i urinen. Til gengæld er der såkaldte ketoner på spil. Så jeg skal igennem den totalt lækre glucosebelastningstest, der går ud på at jeg på fastende hjerte (sidste måltid kl. 22 aftenen før) skal drikke sukkervand – og to timer efter er der stadig nul mad. Så det bliver en stor fornøjelse, da jeg får det temmelig dårligt, hvis der går mere end 3 timer mellem hvert måltid. Som i – jeg kan ikke bevæge mig – så kaster jeg op-dårligt. Men omvendt kan det afklare hvad der egentlig sker med mit blodsukker – for helt raskt er det ikke .

Det her er min fredag eftermiddag i mit eget hjem. Kage, te og ny sæson af Damages. Uden mand og barn. Jeg nyder mine ugentlig stunder, hvor jeg har lejligheden for mig selv. Og nyder det endnu mere, fordi jeg ved, at om et sted mellem 5 og 7 uger, så bliver mig-tid en by i Rusland!

Og kagen er hentet hos RAW42. Og den smagte ligeså godt, som den ser ud. Lagkagehuset kan godt smutte hjem

Jeg har ikke sukkersyge – men noget er der. Mit blodsukker rutsjer – men det er i bedring, Jeg har haft en sidste konsultation hos Umahro, der anbefaler, at jeg helt undlader gluten og mælk i min kost ind til jeg er færdig med at amme (så hvis vi siger, jeg føder om 1,5 måned – så er det rundt regnet 13.5 måneder). Og sukker skal jeg også holde mig fra. Simpelthen fordi der er et eller andet i mit system, som bare ikke er i balance – og hvis det er udbudne gæster – så kan der ikke gøres så meget, før jeg er færdig med at amme – altså andet end at spise mad, der på alle fronter kæler for kroppen. Men det var godt, han sagde det og skrev det ned. For Nadia fem år kan altså godt finde på at snyde og finde på fine forklaringer på, hvorfor det er ok at spise en stor kage fra Lagkagehuset – selvom det bare overhovedet ikke er. Sagen er den, at nu når truslen om sukkersyge er aftaget, så kan jeg godt mærke, at min motivation er dalet lidt – på trods af at jeg på alle fronter er i bedring: Mit bækken gør mindre ondt, jeg sover bedre, jeg har tabt væske på kroppen, mit humør er mere stabilt, min fordøjelse fungerer bedre (nul mavekramper) – og jeg har mere energi. Så juhuuu for det.

Og heldigvis er der steder, der godt kan lave mad til mig alligevel. Peter og jeg skal fejre vores 3 års-bryllupsdag på Kiin Kiin i næste uge – og de laver gerne mad, jeg kan spise. Tak for det.

Jeg var begyndt at undre mig. For første gang i mit liv, havde jeg virkelig madlede – jeg kunne bare ikke klemme mere en halvanden frikadelle og et stykke peberfrugt ned – selvom jeg kunne mærke sult. Og det er stået på i næsten 14 dage. Og det virker aldrig rigtig godt ikke at få mad nok. Og jeg er begyndt at sove meget elendigt om natten. I nat vågnede jeg kl. 3.45 – og det kan godt mærkes nu.
Jeg begyndte jo at blive bekymret for, om det var noget i vejen med babyen i maven, om maden måske ikke fungerede eller de mange kosttilskud lavede ballade. Min jordemoder sagde, at det lød lidt som stress. Og jeg undrede mig … for sådan plejer stress ikke at manifestere sig hos mig. Så plejer jeg at sove meget og spise VIRKELIG meget. Og jeg plejer at blive ked af det. Og i alt det her rod med blodsukker, der rutsjer og en krop, der råber lidt højt – så føler jeg mig mentalt stærk – og glad.
Men i dag var jeg forbi min shiatsu-mand, der også sagde, at det lød som stress og efter at have trykket på mig mente han fortsat, at jeg lige skulle skrue lidt ned for arbejdet og op for “mig-tiden”. Interessant. Det er kun få timer siden, men jeg kan fornemme at madleden er på retur. Så nu vil jeg afhænde nogle opgaver – og planlægge at få noget tid til mig selv.

Og så håber jeg på en rigtig god nats søvn.

Jeg var forbi mine kære jordmødre i dag, og jeg tissede på flere af de her stiks, der måler urin og protein i urinen. Jeg ville jo være helt sikker. Men der er ikke længere sukker i min urin. Yeah. Hulekvinden vinder første runde.

Så har jeg levet på hulemandskost i 2 uger og 3 dage. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde lyst til en plade chokolade med nødder. Og alligevel så har jeg ikke rigtig lyst – for jeg ved nu, hvad der er på spil. F.eks. synes jeg det ville være ret ærgerligt at skulle have sukkersyge resten af livet.

Status er, at jeg begynder at mærke sult, før mit blodsukker falder. Det vil sige, at mit blodsukker er blevet så stabilt, at min krop når at fortælle mig, at jeg skal spise – før jeg får det skidt. Det er dejligt. Og lidt nemmere ….

Og der er flere fantastiske bivirkninger. Gennem hele min graviditet har jeg været meget øm om natten i mit bækken. Så meget at jeg har skulle ligge med mange puder mellem knæene – og stadigvæk gjorde det ret ondt, hver gang jeg skulle vende mig. For tre dage siden forsvandt det FULDSTÆNDIG. Jeg vågnede flere gange i løbet af natten – og nød at det overhovedet ikke gjorde ondt – heller ikke selvom jeg ikke lå med en pude eller flere mellem knæene. Juhuuuu for det.

Den seneste uge har jeg været noget sløj: ondt i halsen, hoste og massive mængder af snot. Og jeg tror måske også, jeg er på vej til at få en mellemørebetændelse. Min krop siger: hold så op med at arbejde (men det gør jeg altså så ikke helt, da der jo ikke er nogen, der udbetaler min løn. hvis jeg ikke tjener penge – det er så den lille bagside, der er ved at være selvstændig ).

Jeg skal til jordemoder på onsdag. Jeg er meget spændt på, om jeg stadigvæk har sukker i urinen ….